Mette Stephansdatter

  Notater:

Mette Stephansdatter fødtes i 1713 som dattter af Stephan Nielsen og Maren Madsdatter i Værum sogn, Galten herred, Randers amt. Hun blev døbt 2. april 1713 i Værum, Maren Jørgensdatter i Værum Mølle bar barnet, fadderne var Niels Christens i Værum, Jens Rasmuss Tvilling i Jebjerg, Christen Tvilling i Væt, Peder Kolls kone i Værum og Anne Lasdatter til Peder Svendsens.
Om hendes barndom og ungdom vides intet, men hun var i Randers omkring juni måned 1741, idet kirkebogen for Værum sogn beretter at hun i Randers blev "besovet" og som resultat heraf fødte hun året efter en "uægte" søn, som den 14 marts 1742 blev døbt Mads. Desuden blev hun, som følge af denne besovning, "antagen af Hr. Sommerfeldt i Randers til aabenbar Skriftemaal i Lem Kirke." Det foregik 4. marts 1742, hvor Jens Sørensen blev udlagt som barnefader, det står beskrevet i kirkebogen for Lem Sogn: "1742. Dom. Lætare blev Mette Steffensdatter public Absolveret for begangen lejermaal med Jens Sørensen fra Haderslev." Hvorfor det foregik i Lem kirke ved jeg ikke, men Hr Sommerfeldt var præst ved Sct. Mortens kirke i Randers på det tidspunkt, og Lem kirke blev betjent af kapelanen fra Sct. Morten, så det kan være årsagen. Hvad der blev af Mads er ikke klart, han nævnes ikke i skiftet efter hendes død i 1768. Det følgende år, 1743 den 23 september, blev hun trolovet med Hybert Sørensen, vielsen foregik i Værum kirke den 14. oktober 1743. I de følgende år boede hun i Assentoft, i Essenbæk sogn, hvor hendes mand Hybert Sørensen var smed; i ægteskabet fødte hun otte børn, hvoraf seks stadig levede ved hendes død i april 1768. Skiftet ved Mettes død blev behandlet af skifteforvalteren på Tustrup gods den 9. juni samme år, i skifteprotokollen skriver Michael Müller, på skifte forvalterens vegne, at efter alt efterladt er registreret og vurderet, og regnskabet revideret, at der intet bliver at arve, da udgifterne overstiger indtægterne med 20 mark.

En "slægtsforskerkollega", Ib Noe, har givet følgende forklaring på åbenbar skriftemål:
"Åbenbar skriftemål er beskrevet i kirkeritualet af 1685. I mange tilfælde efterfulgtes en verdslig straf af en gejstlig, idet synderen (synderinden) bortvistes fra den hellige nadver og først kunne blive delagtiggjort i denne, når kirkens disciplin var udstået. Det var en straf, der i sin virkning kunne være meget ubehagelig, idet et årligt besøg ved nadverbordet var en nødvendig forudsætning for, at man kunne få sin skudsmålsbog ført og derved få de borgerlige rettigheder som f. eks ret til ægteskab og fraflytning.Udøvelsen af disse straffe var lagt i hænderne på præsteskabet, der havde opsyn med, at folks daglige færden ikke bar præg af " de synder og laster" der skulle straffes i følge "Guds lov". Derfor findes der i kirkebøgerne talrige notater om at folk har stået offentlig skrifte for at have overtrådt de bestemmelser, som særlig faldt ind under Guds lov, hvilket bl. a. var: prædikens forsømmelse, helligdags misbrug til druk, udeblivelse fra nadveren over en vis tid, idelig banden og sværgen samt især overtrædelse af det 6. bud. Fødsel af et "uægte" barn efterfulgtes ofte af åbenbar skrifte. Især i pietismens tid fra ca 1720 til 1 760 var præsteskabet meget aktive i den forbindelse. Åbenbar skrifte begyndte med, at præsten fra prædikestolen meddelte, at en " bodfærdig" synder indstillede sig for Guds menighed for offentligt at " afbede sin begangne forseelse mod Gud og denne menighed. "Derefter trådte degnen ind i koret og begyndte at synge" Beklager al min sinde" Under dette gik synderen op i koret, og når sangen var slut stillede præsten sig ved hans/hendes side og forklarede menigheden den" begangne synds vederstyggelighed", og hvor groft dette menneske havde forset sig, såvel mod Gud som mod hans menighed. Derefter formanede han vedkommende til en sand omvendelse og stillede derefter 5 spørgsmål, som skulle besvares med et ja. En kvinde, der havde født uden for ægteskab måtte endvidere fortælle, hvem barnefaderen var.Til slut skulle den bodfærdige vende sig mod menighed en og sige: "Jeg beder, at I Guds børn vil forlade mig min begangne forseelse og ikke støde eder på mig eller tage forargelse af mig mere." Efter disse ord knælede synderen atter for præsten, som meddelte syndsforladelsen, hvorefter der blev sunget salmen" Af dybsens nød", så kunne den bodfærdige igen gå til alters.
Det var en ceremoni, som mange søgte at undgå, især barnefædrene.
Samtidig med denne gejstlige straf blev syndere mod det 6. bud i følge Danske Lov straffet med de såkaldte" lejermåls-bøder." eller fængsel på vand og brød i 8 dage. Åbenbar skriftemål afskaffedes 1767, men fortsatte alligevel mange steder i adskillige år derefter."

  Om :

• Skifte, 9 Jun. 1768, Assentoft.

Mette havde et forhold til Jens Sørensen.

Mette blev derefter gift med Hybert Sørensen, søn af Søren Hybertsen og Giertrud Laursdatter, den 14 Okt. 1743 i Værum Kirke. (Hybert Sørensen blev født den 29 Apr. 1718 i Randers og dåb den 29 Apr. 1718 i Sct. Morten, Randers.)

  Om Hybert og Mette:

• Forlovelse: Værum sogn, 22 Sep. 1743.