Maren Jensen

  Notater:

Maren blev hjemmedøbt af skoleholder J. Hansen d. 16. maj og fremvist i Søvind kirke d. 22. juli 1849, faddere var: gårdmand Jørgen Pedersens kone på Tvingstrup Mark, husmand Simon Andersens kone i Gangsted, husmand Jens Rasmussen på Åes Mark, gårdmand Peder Hansen i Tvingstrup samt tjeneste karl Seier Rasmussen i Åes.
Da Maren var 14 år gammel kom hun ud for at "tjene", den 26. februar 1864 ankom hun til Hinge sogn, hendes "tjenestetid" varede imidlertid kun ca. 2 år, hun døde den 24 januar 1866, 16 år gammel, af "Halssyge". Hun var da tjenestepige i Astrup, Hinge sogn.

Hendes bror Landmand Morten J. Carlsen har til Dansk Folkemindesamlig fortalt følgende, som er nedskrevet af sønnen Jens C. M. Carlsen:
"Blodrød bloddråber varsler død.
Medens jeg som 20 aarige ungt Menneske opholdt mig hjemme paa min Faders Ejendom, sad jeg en Januar - Søndag (det var den 24. Jan. 1866) inde i Stuen, sammen med min Moder og Søster samt en fremmed Pige, en Veninde til min Søster.
Min Søster og Veninden sad ved Bordet, optaget af at afskrive nogle Vers.
Min Moder og jeg sad lidt til Siden, jeg selv optaget af Læsning.
Min Fader var gaaet en Tur i Byen.
Ved at se hen paa Bordet siger saa min Moder:
"Hvad er det! Har nogen af jer skaaret sig, der er jo Bloddraaber paa Bordet?" Da vi skulde til at se efter stod der tre kublede Bloddraaber, dannede en Trekant midt paa Bordet, hver Draabe paa Størrelse med en stor Ært. Men ingen havde skaaret sig eller blødte. -
Dette forekom os alle saa underligt, at vi uvilkaarlig gribes af uro.
Jeg gik hen og tørrede Blodet af saa Bordet igen var ganske tørt - mærkelig tørt ved et eneste Strøg. Men i næste Øjeblik stod de tre røde Draaber der igen, paa samme Sted.
Jeg gik nu op paa Loftet for at se efter, om her skulde være noget der kunde bringe Forklaring, men der var intet, Loftet var rent og tørt uden Antydning af det mindste.
Da jeg kom tilbage ned i Stuen, sagde min Moder: "Ja nu skal I se, der er noget i Vejen med Maren (en anden Søster der var i Tjenste ca. to Mil borte), nu spørger vi saamænd Nyt fra hende".
Imidlertid skulde jeg et Ærinde i Nabolaget med Hestene.
Da jeg efter en god Times Forløb vendte tilbage holdt en Rytter i Gaarde. Det var min Søsters Husbond. Og min Moder og Fader (min Fader var lige kommet hjem nu) stod parat til at tage køretøjet, for hurtigst muligt, at naa over til min Søster hvem Husbonden bragte Budskab om, laa opgivet og Døden nær af en ondartet Difteriti.
Min Moders Anelse i Forbindelse med de besynderlige røde Draaber paa Bordet, og hendes Udtalelse angaaende min Søster, viste sig altsaa at være rigtig nok.
Min Søster døde samme Dag.
Da jeg (Nedskriveren af dette) for faa Aar siden udspurgte min nu afdøde Faster, som var nærværende hin Januar Søndag, ang. disse blodrøde Draaber, fortalte hun den underlige Tildragelse nøjagtig, som min Fader har fortalt."

  Om :

• Fremvist i kirken: Søvind kirke, 22 Jul. 1849.

• Vaccineret, 30 Jul. 1850, af Mikisch.